Forretningsudvikling i praksis
Husk retningen, ellers ender du i eventyrland med Alice
Af Mikael Vest
Hvis du som chef synes, at dine medarbejdere ikke rigtig tager fat, der hvor det rigtig batter for virksomheden. Ja, så er det nok din egen skyld. Du har nemlig ikke udstukket en klar retning for dine ansatte.
Det hænder, at jeg taler med virksomhedsledere, som frustreret går og river sig i håret. En sådan leder med hårproblemer talte jeg med for nyligt. Egentlig går det godt i virksomheden. Den er superveldrevet – i hvert fald på papiret. Alligevel var det ikke helt som det skulle være. Det var som om, at alle knoklede alt hvad de kunne, men at virksomheden alligevel ikke rykkede sig tilsvarende. Som om der var potentiale til mere.
Efter at have pillet sig i skægget, grublet over problematikken og talt med sine ledere og medarbejdere, kom direktøren til en konklusion. Det uforløste potentiale måtte skyldtes, at både medarbejderne og ledelsen løb i forskellige retninger. De jagtede alle ubevidst forskellige mål i det daglige arbejde.
”Lidt ligesom 100-meterløb for folk uden retningssans,” genkaldte jeg, at en anden leder, jeg tidligere har mødt, sagde om en lignende situation. Ordene var en humoristisk henvisning til det klassiske Monty Python-klip, hvor en flok atleter på en løbebane ender i øst og vest efter startskuddet – angiveligt fordi de ikke har nogen retningssans. Nå, men i min snak med direktøren, der rev sig i håret, spurgte jeg lidt kækt: Hvem er det, der har ansvaret for, at medarbejderne ikke har retningssans? Jamen, det var jo ham selv og den øvrige øverste ledelse, måtte han erkende.
Det fik mig til at tænke: Hvor mange direktører i danske virksomheder sidder mon med samme oplevelse? Altså at alle spæner alt, hvad remmer og tøj kan holde, men at virksomheden alligevel ikke flytter sig som den burde set i forhold til indsatsen.
Jeg kender ikke antallet, men jeg forestiller mig, at det ikke kun er de to virksomheder, jeg har nævnt her. Hvis scenariet lyder bekendt, kan du overveje at gøre ligesom direktøren, der rev sig i håret. Han besluttede sig nemlig for at sætte en klar retning for virksomheden. En rettesnor for medarbejdere og ledere i deres hverdag. Et punkt i horisonten, de kan navigere efter, som sikrer, at alle løber i samme retning.
Når medarbejderne møder ind om morgenen og står med en række opgaver foran sig og er i tvivl om, hvad de skal gå i gang med, ved de nu, hvordan de skal prioritere. Og det virker altså.
Ligesom Alice, der i Alice i Eventyrland får at vide af filurkatten, at det er ligegyldigt hvilken vej, hun går, hvis hun ikke ved, hvor hun skal hen, har dine medarbejdere og ledere nemlig brug for at vide, hvad de skal sigte efter. Ellers ender de med sikkerhed i eventyrland, og din virksomhed risikerer at stå i stampe.
Henri Lloyd kan bane vejen for andre virksomhedsledere til at tage de svære strategiske fravalg Sejlertøjmærket Henri Lloyd har skåret mellemleddet i deres forretningsmodel fra, og vil nu sælge direkte til kunder. Det er et modigt strategisk fravalg, som kan vise sig at være galt eller genialt. Men måske kan det inspirere andre virksomhedsledere.
Sejlertøjproducenten Henri Lloyd udrullede for ikke længe siden en kampagne: “No more middleman”.
De innoverer deres forretningsmodel, og har taget et strategisk fravalg. De skærer alle deres distributører og retailers fra. Og tilgodeser kunderne med en permanent prisnedsættelse med et gennemsnit på 40 pct.
Der må sidde nogle af Henri Lloyds konkurrenter og ryste en smule i bukserne efter sådan en udmelding. For mon ikke Henri Lloyd er blevet prisførende – i hvert fald i forhold til kvaliteten. Og så har de dertil også disruptet hele branchen ved at fjerne mellemleddet – og ikke mindst den klassiske forretningsmodel for tøjbranchen.
Det har vel ikke ligefrem været nemt for Henri Lloyd at fravælge to vigtige aktører i deres salgskæde. Særligt med det in mente, at deres distributører og retailers mister en betydningsfuld indtjeningskilde og en stor skare af kunder. Men det kan også give deres konkurrenter et skridt foran, som nu kan købe sig ind på den manglende plads hos retailers. Men et strategisk fravalg skal gøre lidt ondt, og skal overvejes mere end én gang. Og mon ikke også det er tilfældet her.
De flinke jyder
Generelt møder jeg mange virksomheder, som er rigtig dårlige til at foretage strategiske fravalg, og pludselig er virksomheden alt for alle – og kompleksiteten er blevet enorm. Og jeg kan godt afsløre, at det særligt er en tendens, jeg ser i de jyske produktionsvirksomheder.
Jyder er simpelthen så flinke (jeg er selv jyde, så jeg har fripas til at skrive det), så når kunderne spørger, om de også lige kan lave produktet i den her farve eller i det her materiale, så tøver de ikke med at sige ja. De vil så gerne gøre kunderne tilfredse.
Måske sidder du og kan genkende det jeg beskriver? De strategiske fravalg skal netop sikre, at kompleksiteten ikke sniger sig ind i virksomheden. Og det er en indsnævring af opgaverne, som gør, at virksomheden er tro mod deres eksistensgrundlag – og sikrer, at de netop gør det, som de er bedst til.
For hellere være noget for nogen, end ingenting for alle.
Ikke set lignende før
Virksomheder kan jo sagtens have en rigtig fin strategi, men hvis ikke de er bevidst om, hvad de er rigtig gode til – og hvad de skal sige nej til – så kan det blive rigtig svært at komme i mål, uanset hvor god en strategi, virksomheden har. Jeg kan ikke sige med sikkerhed, at Henri Lloyd har stået i samme situation, som de jyske produktionsvirksomheder og er blevet for komplekse. Men jeg kan forholde mig til det, jeg kan se. Og det er, at de har truffet et strategisk fravalg, som har kæmpe betydning for virksomheden. Og for både deres kunder og ikke mindst konkurrenter.
Så vidt jeg ved, er der ikke mange andre brands i tøjbranchen, der har gjort lignende og droppet alle deres distributører og retailers på én gang – og samtidig sat priserne ned med 40 pct. Det kunne givetvis danne baggrund for nogle spændende scenarie-drøftelser i mange bestyrelseslokaler.
Vil du arbejde med det i din virksomhed?
